Vil du have mere ud af dit tennisspil? Så tilbyder vi motionstræning for klubbens spillere.
Træningen foregår på De grønne baner, bane 6 og 7, og koster 100 kr. pr. session. Hver session varer 1,5 time, og der er maksimalt 4 spillere pr. træner.
Du tilmelder dig via Halbooking: Find den ønskede dato og tid, læg træningen i kurven og betal online. Hver spiller kan maksimalt booke 4 træningssessioner.
Der er træning på udvalgte datoer i maj og juni. Se tiderne i skemaet og tilmeld dig, så længe der er ledige pladser.
Beløbet refunderes, hvis vi må aflyse træningen på grund af regn.
