Velkommen til sommersæsonen i Sundby Tennis- og Padelklub – både til vores mange eksisterende medlemmer og til alle nye, der er kommet til i år.
Samtlige personer på ventelisten er nu blevet tilbudt medlemskab, og der er pt. åbent for at købe såvel fuldtids- som dagmedlemskab for dem, der endnu ikke er medlem.
Vi håber, at alle får en god sæson med mange gode oplevelser både på banerne og i klubhuset, hvor der er plads til fællesskab og hyggeligt samvær.
Sæsonen er allerede godt i gang med en række tennistræningsgange for voksne motionsspillere. Også i padelafdelingen bliver der trænet på livet løs. Træning kan være med til at forbedre teknik, give mere stabilitet i spillet og styrke både bevægelse og kampforståelse. Samtidig giver det bedre mulighed for at spille mere sikkert og med større overskud i kampene.
Vi ser frem til en aktiv og god sommersæson for alle i klubben.
