Turneringer i Sundby Tennisklub
- Holdturnering
- Klubmesterskaber
- Grønbanemesterskaber
- Sjov Tennis
Holdturnering
Vi deltager i holdturneringen i Tennis Øst, hvor vi stiller op i serie 2, serie 6 og Herrehold-rækken.
Hvis du har holdniveau, så mød op og deltag i træningen tirsdage kl. 18 på bane 1-3. Du er velkommen til at komme til en prøvetræning, hvor vi kan vurdere, om dit niveau er passende til at deltage i holdtræningen og spille på et af klubbens hold. Kontakt gerne seniorudvalget på st.seniorudvalg@gmail.com hvis du er en øvet spiller og har lyst til at spille på et af klubbens hold.
Klub-mesterskaber
ST afholder hvert år interne klubmesterskaber på det røde grus for både juniorer og seniorer. Mesterskaberne afholdes i august/september. Ønsker du at deltage, kan du tilmelde dig på opslagene i klubhuset og betale via klubbens bankkonto.
Se en liste over alle klubmestre siden 2001 (2002 mangler) her
Grønbane-mesterskaber
ST afholder Grønbane-mesterskaber på de grønne kunstgræsbaner sidst i april måned. Turneringen er en start-op turnering, hvor alle kan deltage. Turneringen afholdes normalt i slutningen af april.
Sjov Tennis
Sjov Tennis er et arrangement for voksne (skal være over 18 år) med barnlige sjæle og/eller Caro/Rafa potentiale.
Vær med til social tennis og tennislege krydret med morgenbrød samt grill med drikkelse i løbet af eftermiddagen, hvor det sociale og tennis er i fokus. Arrangementet starter kl.10 og slutter senest kl.16 og koster 70 DKK.
Tilmelding vil foregå i klubhuset på en tilmeldingsplakat på opslagstavlen eller via mail til: st.husudvalg@gmail.com
Kom og mød andre medlemmer, nyd samværet, spis og drik og hav det sjovt.