Nyt system til ventelisten og bookingsystemet

Kære Alle,

Vi er glade for at kunne præsentere den nyeste version af systemet Halbooking der hedder Newlook (Se her)

Der har været mange udfordringer dette forår pga. uretmæssigt gæstespil i klubben. Man kan knapt bebrejde vores ellers meget velkomne gæster for dette, da det gamle system ikke kunne håndtere det, men det kan det nye heldigvis.

Når der bookes gæstetimer i det nye system, skal man vælge om man booker en single- eller en double-bane. Hvis 1 medlem spiller med 1 gæst, bookes 1 single-bane med 1 gæste-fee, hvis 2 medlemmer spiller med 2 gæster bookes 1 double-bane med 2 gæste-fees og endeligt, spiller 1 medlem med 3 gæster bookes 1 double-bane med 3 gæste-fees.

For dem der allerede har prøvet kræfter med padel-tennis, vil I også vide, at det nye system derfor også egner sig til at håndtere padel-tennis, som I alle ved er undervejs i klubben.

Vi bliver, derudover, til stadighed overvældet over den store interesse der er for at tegne medlemskab i Sundby Tennisklub, som dog også har vist sig at være en stor administrativ byrde for det frivillige arbejde i klubben, så vi ændrer nu på proceduren for opskrivning på ventelisten (Se her), da dette også kan håndteres i vores nye booking system.

Kommende medlemmer opretter blot en profil i vores system, og når der er åbninger i klubben, bliver de første på listen kontaktet. Da de nye medlemmer selv har tastet deres oplysninger ind i systemet, er det en kæmpe lettelse for arbejdet med at håndtere ventelisten og datoen for tilmelding håndteres af Halbooking.

Vi håber I alle vil tage godt imod det nye system, vi glæder os til at se jer til standerhejsning på lørdag, hvor I også kan stille spørgsmål til ovenstående.

Mvh

Bestyrelsen