Tilmelding af flere seniorhold næste år

Kære medlemmer.
Seniorudvalget har fået tilsagn af klubbens bestyrelse til at kunne tilmelde yderligere hold til næste år.
I år havde vi et 1.hold og 2.hold i mixed samt 1.hold veteran40+ (herrehold). Disse hold fortsætter næste år.
Til næste år vil vi derudover tilmelde et 2. hold veteran40+.  Samt et rent herrehold i Dtf-regi eller hvis flere af vores damespillere kunne være interesseret i at spille holdkampe kunne et 3.hold mixed også være en mulighed.
Man er velkommen til at skrive til os på seniorudvalgets mail.
Da vi har begrænsede ledige banetimer må vi dog også tage hensyn til de øvrige medlemmer mht. antal tilmeldte hold.
Til sidst vil vi også informere om at vi fra næste år vil flytte seniortræningen for holdspillere fra tirsdag til onsdag kl. 18.00 da vi så kan få mulighed for at gøre brug af Nathali som træner når vi starter op til næste år!
På forhånd tak.
Og tak for i år.
På vegne Seniorudvalget
Mvh
Søren Madsen
Seniorudvalgsformand

Standerstrygning 2020

Så er datoen for årets standerstrygning klar til at blive sat i kalenderen:

Søndag d. 18.10 fra kl. 10 takker vi af for sæsonen og hjælper hinanden med at gøre klubben vinterklar. Vi holder naturligvis afstand under arbejdet.

Dagens opgaver vil bestå i: at tage læhegn, bænke og pointtavler ind for vinteren samt at gøre arbejdet med male klubhuset færdigt.

Vel mødt!

PS: Grusbanerne er åbne indtil standerstrygningen og derefter er grønbanerne åbne.

Tennis og burgere lørdag d. 22.08

Kære seniormedlemmer,

Byens bedste tennis-burgerbar for klubbens seniorer (man skal være over 18 år ung) åbner den 22.8.2020 kl.15. Det er tilladt at møde op senere, men tilmelding er påkrævet.

Sidste chance i denne sæson for at møde nye og gamle medlemmer og spille tennis på tværs af tenniserfaring, køn og alder. Godt humør, charme og rene sokker er en selvfølge.

Til de ikke så tennissultne vil der hele eftermiddagen/aften blive serveret byens bedste burgere og pølser sammen med kolde øl, vin og sodavand (Og håndsprit) altsammen ad libitum så længe der ikke er udsolgt. Og det koster forhåbentlig ikke en Corona, men kun 70 dkr.

Der kan bestilles følgende fra Grillmenuen:

  1. ACE-burger en klassiker til den kræsne
  2. DobbeltFejl-burger til den sultne
  3. MixedDouble-burger kombineret med en pølse
  4. DenVarUde-burger til vegetar
  5. AnnaKournikova-burger ser bedre ud end den smager
  6. Nadalbiceps pølse til dem med en stærk mave
  7. Matchbold pølse til dessert
  8. GrandSlam snacks, frugter og slik

 

Der bliver hurtigt udsolgt til dette års største sociale klubarrangement så skynd dig og meld dig til senest den 20.8. enten ved at skrive dig på tilmeldingssedlen på døren til klubhuset eller via e-mail til husudvalget: St.husudvalg@gmail.com

Tilmelding er bindende og 70 dkr. betales når man møder op.

 

Vel mødt.

Dbh.

Husudvalget

Senior klubmesterskaber 2020

Så er det tid til at tilmelde sig årets klubmesterskaber. Seneste tilmelding er d. 9/8. Man tilmelder sig ved at skrive navn og telefonnummer på opslaget under halvtaget ved bane 1, samt betale på MobilePay til Andreas på tlf 61 60 29 21. Det koster 50 kr. for single og 80 kr. for et doublepar. Lodtrækningen offentliggøres d. 17/8. Finaledag er d. 19/9. I eventuelle rækker med 1/8-finaler skal denne runde være afviklet senest d.30/8.

 

Man kan tilmelde sig i følgende rækker:

Herresingle A

Damesingle

Herredouble

Mixdouble

Damedouble

Herresingle B (ikke for holdspillere)

Herresingle 50+

Herredouble 50 +

 

Begyndertræning

Begyndertræning er et  gratis tilbud for nye nye seniormedlemmer, som har meldt sig ind i denne sæson.

Træningen har fokus på grundlæggende teknisk træning samt småspil, og det er også en oplagt mulighed for at møde andre nye medlemmer og mulige spillepartnere.

Træningen foregår torsdage fra 18-20, første gang d. 28.05. Du kan melde dig på én time ad gangen, så enten fra 18-19 eller 19-20. Der kan være 4 på hvert hold og tilmelding sker efter først til mølle.

Du melder dig til via halbooking, siden hvor du også opretter dig som medlem og booker baner. Her går du ind under topmenuen  ‘Træning og turnering’ og melder dig på det hold, du ønsker at deltage på.

Retningslinier for ansvarligt spil

Kære medlemmer

Vi vil nu byde velkommen til endnu en forhåbentlig forrygende sæson i Sundby Tennisklub dog med en række forholdsregler grundet den særlige situation vi står i med coronavirus.

Coronavirus forholdsregler

Som udmeldt i mail af 25. marts 2020 valgte bestyrelsen i ST at lukke klubhus og udendørsanlæg efter opfordring fra DTF og DGI Tennis grundet coronavirus. Der er dog nu blevet udarbejdet retningslinjer som muliggør en langsom og gradvis åbning af Sundby Tennisklub. Klubhuset vil dog fortsat være lukket indtil videre frem til 10. maj 2020. Udover sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer bedes alle klubbens medlemmer orientere sig i nedenstående retningslinjer:

  • Medlemmer bør så vidt muligt møde op omklædt og tage hjem efter endt udendørsaktivitet.
  • Spil bør foregå med spillere fra samme husstand, faste spillemakkere eller faste træningshold
  • Spillere må ikke opholde sig ved klubbens øvrige faciliteter før, under og efter spil.
  • Ankomst til klubbens banefaciliteter sker tidligst 5 minutter før starttid. Forlad banen 5 minutter før din booking udløber for at undgå for mange personer i klubben samtidig
  • Undgå fysisk kontakt med andre spillere og deres bolde/ketsjere/tasker. Spil med to eller flere sæt mærkede bolde, så kun én spiller rører ved ét sæt bolde
  • Rør ikke ved bænke, netstang, nettet, dommerstol eller andet materiale på og uden for banen
  • Medbring alle drikkevarer hjemmefra
  • Vis særlig opmærsomhed på at holde afstand ved sidebytte.

 

Standerstrygning 2020

Søndag d. 18.10 fra kl. 10 takker vi af for sæsonen og hjælper hinanden med at gøre klubben vinterklar. Vi holder naturligvis afstand under arbejdet.

Dagens opgaver vil bestå i: at tage læhegn, bænke og pointtavler ind for vinteren samt at gøre arbejdet med male klubhuset færdigt .

Vel mødt!

 

Klubmesterskab finaler og klubfest

Lørdag d. 21.09. er der klubmesterskabsfinaler og hygge i klubben. Juniorfinalerne starter kl. 10 og seniorfinalerne starter kl. 11.

I løbet af eftermiddagen tænder vi op for grillen. Der vil være et par pølser til hver – vil du gerne have andet eller mere så tag gerne selv med til grillen.

Vi kører pot-luck salatbar, så hvis du har mulighed så tag også gerne en lille salat med, så laver vi et fælles salatbord ved siden af. Der vil også være sodavand og/eller 1-2 øl per medlem.

Vi håber at vi bliver mange både juniorer, juniorforældre og seniorspillere til en festlig dag – vi ses!

Hyggetennis med grill – Sjov for voksne

Kom og vær med lørdag d. 17. august.

Arrangementet er for alle, der kan lide at spille hyggetennis under hyggelige omstændigheder og møde nye klubkammerater.  Alle medlemmer over 18år kan være med –  både nye og gamle, begyndere og øvede.

Der er morgenmad fra kl. 9.30, og så starter vi med at spille kl. 10.  Senere tænder vi så op i grillen og nyder maden sammen. Prisen er 70 kr. der også inkluderer drikkevarer.

Der er plads til 20 deltagere efter først til mølle princippet, så skynd dig at tilmelde dig enten på tilmeldingsplakaten i klubhuset eller via mail til husudvalget: st.husudvalg@gmail.com – Seneste tilmelding er onsdag d. 14.08.

Forhåbentlig på gensyn den 17. august.

Husudvalget

Begyndertræning i august

Begyndertræning starter op igen d. 08. august og kører de resterende torsdage i august.

Begyndertræning er gratis og tilbydes alle nye seniormedlemmer som har meldt sig ind i 2019.

Træningen har fokus på grundlæggende teknisk træning samt småspil og foregår med vores træner, Erling. Det er også en oplagt mulighed for at møde andre nye medlemmer og finde spillemakkere.

Træningen foregår torsdage fra 18-20. Du kan melde dig på én time ad gangen, så enten fra 18-19 eller 19-20.

Du melder dig til via vores bookingside, hvor du også opretter dig som medlem. Her går du ind under fanen ‘Træning og turnering’ og melder dig på det hold, du ønsker at deltage på. Der kan maks. være 6 spillere på hvert hold.

Har du spørgsmål – så kontakt seniorudvalget på st.seniorudvalg@gmail.com

God fornøjelse!